(Artikelserie Dit og mit kort, 246). I denne weekend nåede OpenStreetMap Danmark over 500.000 vejsegmenter (motorveje, villaveje, gangstier, trapper osv). Fra 28. december 2010, hvor der var 184.358 vejsegmenter og frem til nu 14. oktober 2013 er tallet vokset til ca. 500.369 vejsegmenter.
Det giver samlet en vækstrate i perioden på ca. 171,41 % – Det giver i gennemsnit ca. 309 nye vejsegmenter hver eneste dag. Samlet set er vejnettet (summen af veje, stier og trapper) nu oppe på ca. 160.000 km.
(Billede – Vejnettet for OpenStreetMap Danmark)
De danske OpenStreetMap frivillige har været ude og optage GPX spor eller brugt luftfotos fra Fugro, Microsofts Bing og samt her fra i år 2013 også det åbne og frie Geodatastyrelsens forårsluftfoto (2012 udgaven) for at nå denne imponerende mængde crowdsourced geodata. Så send et stort skulderklap og en venlig tanke til de mange danske frivillige, der har brugt masser af fritid for at nå så langt.
(Billede – havnen ved Thorsminde set i Geodatastyrelsens luftfoto via JOSM softwaren)
Vejnettet til biler betragtes som værende færdigt, så væksten i nye vejsegmenter fremover skal findes ved crowdsourced stier og ikke mindst trapper i Danmark.
Så hvis du ved i dit lokalområde at fx i en skov, der mangler OpenStreetMap altså en hel del stier endnu. Så tag din GPS med ud på tur og få optaget ruterne som GPX fil. Opret en OpenStreetMap konto, upload filerne, begynd at indtegne nye stier efter dit GPX spor. Jo, flere stier jo bedre bliver fx rutenavigation til cyklister og vandrefolk.
Tips hvis du skal til Kortdage konferencen i år – Så holder Hans Gregers Petersen fra Septima et foredrag om “Ruteplanlægning med OpenStreetMap”
Beslægtet artikel, der måske kan give dig sved på panden “Bind snørebåndene og hop med på datamotionsbølgen” i en god sags tjeneste.