(Artikelserie Dit og mit kort, 218). I denne weekend 4-5 maj 2013 overhalede antal bygninger i OpenStreetMap Danmark antallet af vejsegmenter (veje og stier). Så der er nu ca. 472.245 bygninger mod ca. 468.591 vejsegmenter (med en samlet længde på ca. 156.092 km) i OpenStreetMap Danmark. Du kan se over 2 års løbende statistikmålinger på dette her.
(472.245 bygninger fra OpenStreetMap set i QGIS programmet)
Det er kommuner som Stevns, Kolding, Jammerbugt og Frederikssund som via deres FOT geodata (frit stillet til rådighed for OpenStreetMap) for bygninger har trukket antallet af bygninger op gennem de seneste 2 år i OpenStreetMap. Der er meget mere på vej af masseimport af bygninger fra det offentlige.
Nu betyder det altså ikke, at vejnettet (veje og stier) er færdigt i Danmark. Der er stadigvæk masser af muligheder for at få trukket noget frisk luft i skove og strandområder, mens du indsamler GPS spor. Så tag et kig på OpenStreetMap i dit lokalområde om, der mangler noget. Vigtigste trin er, at du kommer afsted.
Til orientering for de talinteresserede, så er der globalt ca. 83 millioner bygninger og ca. 62.8 millioner vejsegmenter i OpenStreetMap (Kilde : taginfo 6. maj 2013).