(Artikelserie Dit og mit kort, 199). ITO-World har igen lavet OpenStreetMap geodata visualiseringsfilm. Denne gang er det over Rusland i perioden 2007-12. Det russiske OpenStreetMap community er et af de mere aktive i verden. Men Rusland ( ca. 17,1 millioner km2 er så stort et land , så det nærmest synes som rent Sisyfos arbejde og en mission af de helt store at få kortlagt.
De store russiske byer som fx Sankt Peterborg er ekstremt godt kortlagt (se et meget godt eksempel her med jernbanespor i OpenStreetMap i forhold til Google Maps for samme område). Hvis samme energi kunne spredes over hele Rusland og især i landområderne, så ville de frivillige i Rusland blive yderst glade.
Tips til visualiseringsfilmen – se den i fuld skærm og nyd den.